Rejsebrev fra Nepal

Befolkningen i Nepal har altid hilst monsunregnen velkommen, men nu kommer den tidligere, før de har nået at høste, og regnen kommer voldsomt. Så oversvømmes alt i de huse, der ligger lavt i landsbyerne nær floderne. Og i bjergene eroderer jorden nogle steder, når vandet fosser ned af bjergsiderne, så husene bliver ikke kun oversvømmet, men bliver også skyllet med af vandmasserne.

FORANDRET KLIMA

Vi er en flok frivillige, der er rejst med Røde Kors til Nepal for med egne øjne at se, hvor voldsomt nogen bliver ramt af naturkatastrofer. Der er ingen tvivl om, at klimaet har forandret sig, så det for dele af befolkningen i Nepal er sværere at forsyne sig selv, da man ikke kan nå at høste inden monsunregnen kommer. Som frivillige tager vi nu ud og fortæller om det, vi har set på vores rejse.

NYT HUS RAMMES OGSÅ

I en landsby ved Tikapur talte jeg med Laymi, som har boet tættere på Karnali floden, men hun har været nødt til at flytte længere væk pga. adskillige oversvømmelser. Og nu bliver også det nye sted oversvømmet, så vandet står op til over midt på huset.

Laymi er sammen med sine husdyr nødt til at forlade sit hjem og flytte til et midlertidigt evakueringsområde, hvor det lokale Røde Kors sørger for ly og fornødenheder. Når hun vender hjem, er det lerklinede hus måske faldet sammen - eller alt er vådt og mudret til. Vi taler også med Ruku som bor i bjergene i Nagarkot. Hun og hendes mand har taget et lån og er flyttet fra det sted, som var mest ramt af kæmpe vandmasser fra bjergene. De har bygget et cementhus og har jord, hvor de dyrker kartofler. Ruku var meget berørt, da hun fortalte, at vandmasserne nu er så voldsomme, at der også fosser vand ned i det nye hus. De har været nødt til at blive evakueret og vende hjem til et hus, hvor vandet har ødelagt den smule, de havde i hjemmet samt deres afgrøder. Så må de starte forfra. Lidt længere oppe af floden er naboens hus faldet sammen og ikke længere beboeligt.

FRIVILLIGE ALARMERER

Det lokale Røde Kors arbejder sammen med kommuner og regeringen i de berørte områder. Og der varsles ud til befolkningen, når meldinger om "flood" tikker ind på vejrstationerne. Tidligere troede befolkningen ikke på varslerne, og der er flere beboere, som har prøvet at flygte imens vandet kom fossende – ikke alle nåede frem. Nu lytter de fleste, når Røde Kors-frivillige alarmerer.

Vi besøgte også to af Røde Kors' donorcentre. Der er åbent 24/7, og der tappes 3.000 liter blod om året. Røde Kors i Danmark har doneret til bygningerne og til nogle af maskinerne, som opbevarer blodet køligt, indtil det skal bruges på sygehusene.

EN TIDSREJSE

Da vi besøgte donorcenteret i Kavre, studerede jeg den håndskrevne tavle med dagens donationer. Og det gik op for mig, at de har en anden tidsregning; det var nemlig den 1. februar 2082, midt i det der for os var maj 2025. Så det er lidt som at være rejst både frem og tilbage i tiden. Årstallet er 2082, men befolkningen i landområderne, som vi besøgte, bor meget som man gjorde i Danmark for ca. 300 år siden: Sparsomt og med få afgrøder og nogle husdyr som høns, geder og køer.