Leila forvandler Herning

Perlebesatte ærmer, 70’er skjortekraver, lægekitler og hundredvis af hatte. Fælles for alt tøjet i Røde Kors’ tøjudlejningsbutik i Herning er, at det kan lejes. Og selvom der ofte er nogen, der forelsker sig håbløst i et smukt stykke tøj, er det ikke til salg – og det er lige meget hvor pænt, der bliver spurgt.

“Så bliver det brugt tre gange og ender bagerst i et skab – hos os får tøjet lov at leve,” siger 69-årige Leila Stenberg, der er aktivitetsleder for tøjudlejningen.

Leila har i sit arbejdsliv selv givet liv til tusindvis af kilometer stof, der er blevet forvandlet til kostumer til musicals, dramaer og eventyr. Stoffet fik for første gang liv i Leilas hænder, da hun som niårig på en håndsymaskine syede sin første kjole til en veninde. Leilas mor, der var syerske, gav hende efterfølgende lov til at låne husets elektriske symaskine, men formanede Leila:

“Du må blive lige det, du vil – bare ikke syerske!”

Men der var ikke noget at gøre. Leila vidste det allerede dengang: Hun ville sy, og da hun havde fået sin realeksamen, troppede hun op på morens arbejdsplads, der syede frakker. Her fik Leila arbejde. Hun var netop blevet ansat og skulle starte den kommende mandag, fortalte hun sin mor, der så måbende på hende over symaskinen.

Så Leila blev syerske. Med eget firma, ansatte og en kompagnon, indtil hun vandt to billetter til musicalen My Fair Lady på Herning Kongrescenter. Da scenetæppet blev løftet, var hun bjergtaget.

“Min nabo var scenemester deroppe, og efter forestillingen tog jeg fat i ham og sagde, at han måtte sørge for, at jeg kom med på det syhold. For det, som jeg lige havde set, ville jeg også være med til at lave,” fortæller Leila.

Et godt kostume kan forvandle

I 1997 blev Leila kostumier på kongrescenteret. Siden har hun klædt hundredvis af skuespillere og statister på – og nu også dem, som besøger tøjudlejningsbutikken. Her hænger mange af Leilas kostumer på bøjler ved siden af dragter fra Herning Garden, tyrolertøj og hawaiiskjorter.

“Man kan se, når en person får det rigtige kostume på. De træder måske ud fra prøverummet med en kjole på – men med et par handsker, en broche, en hat og de rigtige sko, forvandles de,” fortæller Leila og fortsætter:

“Det bedste, folk ved, er at blive til en anden – for så bliver man fri.”

Slidgigt i fingrene betød, at Leila måtte sige farvel til arbejdet som kostumier. Nu har hun kostumer i hånden, når hun rykker rundt på tøjet i butikken og får fat på noget, hun engang har skabt. Så ser Leila skuespillerne, der har haft det på; lyssætningen, der måtte laves om for at passe til farverne; historien, de skulle fortælle.

“Hvis ikke jeg havde overtaget butikken, da den tidligere aktivitetsleder stoppede, var den måske lukket med hende. Det ville gøre ondt i mit hjerte, for alt tøjet er små skatte, og vi vil gerne have, at mange får glæde af det.”

Leila Stenberg

• Udsatte sin pension med to år for at kunne opsætte sin favoritmusical, Les Miserables, for anden gang.

• Har aldrig selv holdt en kostumefest.

• Elsker især at sy kostumer til eventyr.

• Er gift med Per, der er scenograf på Herning Kongrescenter.