Ketty hjælper børn i krise med bamser

Ketty Pedersen var kun fire år gammel, da hun lærte at strikke. Det var starten på det, der mere end 60 år senere stadig fylder meget i hendes hverdag. Og hvis man ikke tror på kærlighed ved første blik, skal man bare høre hende tale om nørklerier.

”Jeg har altid strikket, og jeg elsker det. Det har været min hobby, siden jeg var barn,” fortæller den 66-årige nørkler.

I dag er hun en af to aktivitetsledere for nørklegruppen i Røde Kors Rønnede, hvor 21 frivillige mødes en gang om måneden for at aflevere deres uldne projekter. Gruppen strikker blandt andet trøjer, babysæt, sokker og tæpper, men det er især de små bamser, der ligger Ketty på sinde.

”Når jeg afleverer bamserne, håber jeg, at de kan være med til at tage toppen af de svære følelser hos børn, der går igennem noget svært,” siger hun.

Bamserne sendes blandt andet til krisecentre og fængsler. Her kan en lille bamse skabe tryghed for børn i situationer, der ellers kan være svære at forstå og håndtere i en ung alder.

”Så har de noget, der er deres eget. En ven, de kan holde fast i, når alting omkring dem er utrygt,” fortæller Ketty.

Strikker til kroppen siger stop

Efter fødslen af sit første barn blev Ketty ramt af sygdom og måtte derfor arbejde mindre. Det gav hende mere tid hjemme, og dermed også til hobbyen, hun altid har holdt så meget af, nemlig strik.

”Jeg havde noget overskudstid, og så var det naturligt at gå i gang med at strikke endnu mere,” siger hun.

I dag har Ketty svært ved at lægge garn og pinde fra sig, og strikker gerne op mod fem timer om dagen, også selvom det kan mærkes i kroppen.

”Jeg strikker, til kroppen siger stop. Det er som regel skuldrene, der bestemmer, hvornår jeg skal holde pause. Hvis jeg ikke fik ondt, ville jeg nok strikke endnu mere,” siger hun med et grin.

Og fordi Ketty godt kan mærke, at kroppen er blevet ældre, har hun fået sin mand med i projektet. Ketty har nemlig oparbejdet sig et lille lager i familiens udestue, hvor alt det, afdelingen i Rønnede skal sende, bliver opbevaret.

”Jeg kan ikke længere flytte for meget rundt på de tunge kasser, men så er det godt, at Henning stadig har kræfterne til det. Sådan kan vi hjælpe hinanden,” siger Ketty med et smil.

Fra hobby til hjælp

Før hun blev frivillig i Røde Kors, strikkede Ketty primært til familie og venner. Men som årene gik, voksede bunken af strik, og det var ikke altid, hjemmekreationerne blev brugt.

”Når man strikker så meget som jeg gør, bliver der produceret mere, end familien kan bruge. Så begyndte jeg at tænke over, hvordan det kunne komme andre til gavn,” fortæller hun.

Og netop dét giver stadig motivation efter næsten tre årtier som frivillig.

”Det betyder noget, at det, man laver, har en funktion. At der er nogen, der bliver glade for det. Ellers kan det hurtigt føles lidt ligegyldigt bare at producere mere og mere,” fortæller Ketty.

For Ketty handler nørkleriet derfor om mere end garn og strikkepinde. Det handler om fællesskab, mening og om at gøre en forskel for mennesker. Også selvom hun aldrig kommer til at møde dem.

”Det er jo det smukke ved det. Man ved ikke, hvem der får det, man laver. Men man ved, at det kommer til at betyde noget for nogen,” fortæller Ketty.