Små glimt af håb efter fire år med krig i Ukraine

”Hjælpearbejdet i Ukraine er enormt komplekst.”

Sådan lyder det fra Jakob Harbo, der har været landechef i Ukraine siden sommeren 2022.

”På den ene side er der brug for langsigtet hjælp til at genopbygge folks liv, hjem og hverdag. På den anden side opstår der hele tiden nye og akutte behov, som skal dækkes. F.eks. når store luftangreb rammer, eller 200.000 mennesker er uden strøm i bidende vinterkulde.”

Den 24. februar 2022 blev starten på en af de største humanitære kriser i Europa i nyere tid. Millioner af mennesker er drevet på flugt fra livet, som de kendte det. Flere end 14.500 civile er blevet dræbt, og endnu flere er blevet såret. Ødelæggelserne og de menneskelige lidelser er enorme.

En egentlig fredsaftale eller blot våbenhvile mellem Ukraine og Rusland var ved dette blads deadline ikke tæt på. Men selv hvis en aftale skulle være landet inden dette læses, så har krigen udviklet sig til en langvarig humanitær krise, med enorme konsekvenser, fysiske såvel som psykiske. Konsekvenser som kommer til at strække sig langt ind i fremtiden.

Derfor handler det også om at skabe håb og normalitet i en svær situation.

”Røde Kors arbejde bidrager til, at de mest udsatte føler, at nogen er opmærksomme på dem,” forklarer Jakob Harbo.

Det gælder både helt ude ved frontlinjen og hjemme hos folk. Hver eneste dag knokler lokale frivillige og ansatte fra Ukrainsk Røde Kors for at hjælpe de mange berørte. De uddeler nødhjælp og evakuerer folk fra frontlinjeområder, de yder psykosocial støtte og besøger sårbare ældre i deres hjem.

”Vi hjælper individer, men det styrker også sammenhængskraften i samfundet, når vi viser, at det stadig handler om mennesker. Ukrainsk Røde Kors stiller op, hver eneste gang der sker et luftangreb. Befolkningen kan virkelig regne med dem,” fortæller Jakob Harbo.

I underjordisk skole

Fra dansk side har vi været til stede i Ukraine siden 2014 og er med til at støtte og finansiere Ukrainsk Røde Kors’ arbejde gennem en række projekter. Da konflikten eskalerede i 2022, blev det starten på vores største hjælpearbejde i nyere tid.

I starten var fokus at få lastbiler med nødhjælp ind i landet gennem den forsyningslinje, som vi etablerede fra Rumænien. Men krigens udvikling sætter store krav til hjælpearbejdet, som nu også er mere langsigtet.

Etablering og renovering af beskyttelsesrum er et af de projekter, som hjælper folk med at opretholde en form for hverdag, selv når truslen fra luftangreb altid er til stede. F.eks. i Kharkiv i det østlige Ukraine, hvor 10-årige Polina i 2025 begyndte i en underjordisk skole.

Mange ukrainske børn har modtaget online undervisning siden 2022, fordi skolerne kun må åbne, hvis de har et beskyttelsesrum. Derfor var Polina også ret begejstret, da hun havde første skoledag under jorden. Og hendes mor Natalia er også virkelig glad for, at Polina ikke skal sidde alene derhjemme, mens hun er på arbejde.

”Når luftalarmerne lyder, bliver jeg selvfølgelig bekymret, og jeg er i kontakt med hende hele tiden. Hvis der er risiko for missiler, så skynder jeg mig at skrive, at hun skal løbe ud i gangen. Når hun er i skolen, og hun er i sikkerhed, er jeg meget mere rolig.”

For 79-årige Lyubov betød krigen, at hun måtte flygte fra sit hjem tæt på frontlinjen under dramatiske omstændigheder. Nu bor hun i Kharkiv sammen med sin mand, og vi møder hende på et center for internt fordrevne, hvor lokale Røde Kors frivillige uddeler nødhjælp.

”Jeg er så glad for at møde folk fra min hjemby og de frivillige her på centeret. De er alle som familie for mig. Det føles som om, jeg er hjemme i Kupiansk,” siger Lyubov.

Udover at værdsætte de ting, hun modtager, så kommer Lyubov også for at snakke med de frivillige og de andre flygtninge.

Efter fire år med krig kan det både være små og store ting, som tæller. For vores ukrainske kolleger og befolkningen som helhed, betyder det meget, at omverdenen stadig tænker på dem, fortæller Jakob Harbo.

”Det er vigtigt for ukrainerne, at de ikke føler sig glemt. De er enormt glade for vores tilstedeværelse og vores støtte fra dansk side, for det giver dem en følelse af solidaritet og en forbindelse til verden udenfor.”

juber@rodekors.dk

Mød Lyubov

79-årige Lyubov har boet i Kupiansk i det østlige Ukraine hele sit liv. Men i 2024 rykkede kampene helt tæt på, så hun flyttede til Kharkiv.

Lyubovs mand og deres kat blev boende i huset i Kupiansk så længe som muligt, men til sidst måtte hun tage tilbage for at hente dem. De flygtede ud af byen i bil under heftige bombardementer.

Lyubov længes efter at komme hjem, men hun værdsætter hjælpen og de venlige mennesker, hun har mødt i Kharkiv. Blandt andet på centret for internt fordrevne, hvor den lokale Røde Kors afdeling uddeler nødhjælp og yder psykosocial støtte.

Mød Polina

10-årige Polina bor i Kharkiv det østlige Ukraine sammen med sin mor og far. Et område, som ligger relativt tæt på grænsen til Rusland, og som har været ramt af voldsomme angreb.

Polinas skole havde ikke et ordentligt beskyttelsesrum, så derfor har hun haft online undervisning hjemmefra indtil foråret 2025. Der åbnede skolen en ny afdeling under jorden, så lærere og elever kunne komme tilbage.

Polina går i sjette klasse, og hendes yndlingsfag er musik, datalogi og ukrainsk.

Røde Kors støtter etableringen af beskyttelsesrum i Ukraine, bl.a. under skoler og kulturcentre, hvor børn og voksne samles.