Sammen skaber de tryghed omkring døden

“Det er så vigtigt, at der kan sidde et menneske ved vores beboere i den sidste stund,” fortæller Inge Fjordside, der er chef for Friplejehjemmet Bavne Ager under OK-Fonden og fortsætter:

“Det sikrer en værdighed, at ingen skal risikere at dø alene. Nogle gange er der jo ingen pårørende. Men hvis der er, er det også et tilbud til dem, for så ved de, at der sidder en hos deres kære. På den måde kan vi bedre overtale dem til at tage hjem og få lidt søvn og et bad.”

Vi har mødt Inge Fjordside og Birthe Westergaard, der er leder af vågetjenesten for Røde Kors i Gribskov, for at høre om deres samarbejde.

Holde i hånd eller høre musik

Vågetjenesten i Gribskov kommer på alle syv plejehjem i kommunen, og når der er behov, ringer en af medarbejderne til vågetjenesten. Her stiller en af de to ledere af vågetjenesten i første omgang en række afklarende spørgsmål.

“Erfaringen har vist, at det er vigtigt, vågerne ved, hvilken situation de møder hos den beboer, de skal våge hos. Er personen vågen, bange eller fysisk urolig? Har han eller hun specielle ønsker til den våger, der kommer? Det kan være et ønske om at holde i hånd eller høre musik,” fortæller Birthe Westergaard.

Når der er en vågning i gang, kan vågerne altid komme i kontakt med enten Birthe eller hendes aktivitetslederkollega Vibeke. De skiftes til at passe telefonen døgnet rundt. Her kan en våger ringe, hvis der fx opstår en uventet situation.

Vågerne giver omsorg

Hvis der er mistanke om, at den døende har smerter eller andet plejekrævende, tilkalder vågeren en medarbejder.

“Vi ville ønske, vi kunne sidde der selv, men det har vi ikke bemanding til. Mine medarbejdere er enormt glade for at kunne ringe til jer. Det er en kæmpe tryghed, at I giver den omsorg, vi gerne ville give,” siger Inge Fjordside.

Samarbejdet indebærer blandt andet, at aktivitetslederne er i daglig kontakt med plejehjemmet, når der pågår en vågning. Her bliver behovet for vagter aftalt løbende.

“Det er fundamentalt for at drive vågetjeneste, at der er etableret et godt samarbejde med fx plejehjem og hjemmepleje – og at det vedligeholdes med jævnlige møder. Det er der her i Gribskov, både på Inges og de andre seks plejehjem, vi samarbejder med. Vi oplever en stor respekt for hinandens indsatser, og det er vi meget taknemmelige over,” siger Birthe Westergaard.

Inge Fjordside supplerer:

“En del af succesen skyldes nok også, at det er så veldefineret, hvem der gør hvad. I er der med nærvær, snak og en hånd. Vi tager os af al plejen og de pårørende. Vores samarbejde med jer gør, at vi kan give det ekstra, som alle burde ha’ ret til."

Åge Edvardsen har været våger et halvt år i Gribskov

"Jeg havde længe tænkt over at blive våger og havde talt med nogle, der var vågere, før jeg ringede for at høre mere. Jeg plejer at sige, at jeg arbejder i begge ender af livet. Med små børnebørn, der er ved at ’blive til’. Og med mennesker, der er ved at forlade livet. Begge steder er der en mangel på forbehold. En oprigtighed. Selv om vi er bange for at dø, kan jeg godt være i det rum, hvor man må slippe kontrollen og bare være. Det fylder mig med dyb mening."

Helga Hellesøe har været våger i fem år i Gribskov

"Jeg meldte mig som våger, fordi jeg hen over nogle år havde holdt både min mor, far og svigermor i hånden, da de døde. Så jeg vidste, jeg ikke har det svært med at være omkring en døende. Tværtimod har jeg oplevet nogle meget berigende vågninger, hvor jeg samtidig har tænkt, at jeg gjorde en forskel.

Det er langtfra altid, vi oplever dødsfald, men det føles godt i hjertet at være med til at sikre, at mennesker ikke ligger og dør alene. Jeg kan også tydeligt mærke, personalet er taknemmeligt, når vi er der."

Birthes bedste råd til at starte en vågetjeneste

Birthe Westergaard leder på 15. år Røde Kors’ vågetjeneste i Gribskov Kommune. Her er hendes syv bedste råd til at starte og drive en vågetjeneste.

1. KOM GODT FRA START

Et godt samarbejde med plejehjem, hjemmepleje mv. er altafgørende. Lav en skriftlig samarbejdsaftale, hvor der står, hvornår der ringes efter vågere, og hvad vågerne gør – og ikke gør mv.

2. GØR JER SYNLIGE

Personalet på plejehjem og i hjemmeplejen skal kende de frivillige godt. Gør jer synlige ved fx årligt at tage ud på personalemøder og fortæl, hvornår vågerne kan træde til, og hvordan de tilkaldes.

3. REKRUTTER RIGTIGT

Baggrund er ikke det vigtigste, men en våger skal have en robust psyke, være nærværende, hvile i at være i rummet med den døende, kunne holde sig vågen om natten og være til at regne med.

4. SKAB ET FÆLLESSKAB

Sørg for sparring, læring og et rart fællesskab fx på faste, månedlige møder, hvor alle med tillid og respekt fortæller om vågninger siden sidst. Hvad var godt? Svært? Var der tvivl?

5. HAV FASTE RAMMER OG REGLER

Faste rammer for mødetidspunkt og vågelængde gør det nemt for både medarbejdere og de frivillige. Lav en aftale om, hvem de frivillige går til, hvis noget er svært. Det skaber tryghed.

6. VÆR FLERE (LEDERE) OM OPGAVEN

Vi er to ledere og deles om fx at passe telefonen, vagtplanlægning og de månedlige møder. Det giver også mulighed for at være flere om at tage samtaler med nye frivillige og til at tage beslutninger.

7. GØR VAGTPLANLÆGNINGEN NEM

Det er vigtigt, at planlægning er nemt og effektivt. Det digitale vagtplanlægningsværktøj ’Careplanner’ gør det hurtigt og nemt at få besat vagterne, så vi hurtigt kan rykke ud.