Parat til praktisk medmenneskelighed

"Mere end 8.000 danskere har sagt ja til, at vi må ringe og spørge dem, når der er brug for hjælp i nærheden af dem. Parat er en infrastruktur til medmenneskelighed i praksis," siger Rie Ljungmann.

Og det er meget kort fortalt. Rie er programleder i Røde Kors Parat og har de seneste to år været med til at bygge netværket op til, hvad det er og kan i dag.

”Jeg tror, Parat svarer på en praktisk udfordring for mennesker, som gerne vil være noget for andre mennesker, men ikke ved, hvordan de lige gør det. Det kan være at hjælpe mennesker i sårbare situationer, men det kan også være at hjælpe til aktiviteter, som Røde Kors’ afdelinger står for på fx plejehjem, bosteder eller ude hos andre organisationer, der har et socialt eller humanitært formål,” uddyber Rie.

Det seneste år har mange nye parathjælpere meldt sig klar. 700 i december sidste år, og 500 i de første fire måneder af i år. Røde Kors Parat er født af en krise, nemlig covid-19. I dag strømmer frivillige igen til - flere end 500 har meldt sig i årets første måneder, for i krisetider er vi flere, der vil hjælpe både andre og os selv.

Født af Covid-19

Røde Kors Parat blev født i en krise til at bygge bro mellem mennesker, der har brug for hjælp, og dem, der har lyst til at hjælpe – dér hvor de kan, og når de kan.

Under covid-19-pandemien blev det tydeligt, at mange mennesker ikke havde nogen at ringe til, når de blev isoleret – og at mange andre sad hjemme og ønskede, de kunne hjælpe. Parat opstod som et svar på behovet for både hjælp og handling. Siden har Parat også spillet en afgørende rolle i modtagelsen af ukrainske flygtninge, ved tragedien i Fields og som en del af Røde Kors’ kriseberedskab.

”Jeg oplever, at der er en kæmpe velvillighed til at rykke sammen og træde til for hinanden, når der er brug for det, og mange mennesker i Danmark kigger til Røde Kors, når der er kriser, fordi man er vant til at vende sig over mod os”, forklarer Rie Ljungmann.

Kriser skaber frivillige

En amerikansk undersøgelse fra 2021 fandt, at frivilligt arbejde bruges til at vende bekymringer og negative tanker til noget positivt gennem at handle og gøre en forskel, når krisen rammer. Det genkender Marie Holdt, frivilligekspert og partner i virksomheden Ingerfair, der hjælper frivillige organisationer:

”I krisetider stiger frivilligt engagement markant. Under corona steg andelen af danskere, der udførte frivilligt arbejde, fra 36 % til hele 53 %. Noget af det samme ser vi nu, hvor hjemmeværnet har rekordstor tilstrømning af nye frivillige, der gerne vil kunne hjælpe andre i en krise,” siger hun.

”Når vi står over for kriser, oplever de fleste en overvældende følelse af hjælpeløshed. Det kan vække en motivation i os. Vi vil gerne hjælpe andre og samtidig føle, at vi tager kontrol over situationen og ’gør noget’,” siger Marie Holdt.

Når venner og familier er væk

Motoren i Røde Kors Parat er Hjælpelinjen. Her tager faste frivillige og ansatte telefonen, når især mennesker i sårbare situationer uden andre, de kan spørge, ringer ind for at få hjælp. Parathjælp er til alt det, som andre spørger deres netværk, venner og familie, om.

Alle opgaver vurderes og beskrives, før de bliver sendt ud til de frivillige parathjælpere i nærheden. Sofie Hemleb er fast frivillig i Røde Kors Parats Hjælpelinje. Hun har været frivillig på linjen siden 2021, men bliver stadig overrasket over, hvor mange der ringer og hvorfor.

”I begyndelsen var det selvfølgelig meget corona-relateret; mange havde brug for en ledsager til at få taget test og vacciner,” fortæller hun, men i dag spænder henvendelserne vidt:

”Det kan være ældre mennesker, mennesker der er kronisk syge, akut syge og mennesker der lever med et handicap, er psykisk sårbare eller socialt udsatte, eller blot nogen, som mangler et netværk,” fortæller hun.

På årets første tre måneder har Sofie og de andre frivillige i Hjælpelinjen modtaget knap 1.130 henvendelser fra mennesker med et behov for hjælp.

"Nogen ringer, fordi de ikke kan hente deres medicin, kan lufte hunden, kan pakke en flyttekasse ud, kan løfte en kommode ned til storskrald eller mangler lys i stuen. Det lyder banalt, men det påvirker virkelig livskvaliteten," siger Sofie.