NÅR LIVET ER REDDET, SKAL VI KUNNE LEVE VIDERE

Loftet står i flammer. Det er pyntet med ekstremt brandfarligt laminat, og når det brænder, skaber det livsfarlig kuldioxid og blåsyre. Flere brande opstår rundt omkring på skibet i løbet af natten til den 7.april 1990, mens de fleste af passagererne ombord ligger og sover.

Af de 492 mennesker ombord kom kun 333 levende i land fra turen med Scandinavian Star fra Oslo til Frederikshavn.

Efter katastrofen, hvor mange kender nogen, der er berørt af ulykken, opstod der både sorg og mange spørgsmål blandt overlevende. Mange følte sorg og afmagt, og nogle henvendte sig direkte til Røde Kors for at få hjælp.

Det blev startskuddet for Røde Kors’ psykosociale støtte. Frivillige i Røde Kors oprettede samtalegrupper og gav støtte til de berørte, der udtrykte et behov for det. I dag, 35 år senere, er det netop de erfaringer og den viden om støtte til mennesker i krise, Røde Kors bringer i spil som en del af det nationale beredskab.

Beredskabet, der ifølge den nye beredskabsaftale mellem Folketingets partier, vil fremover bestå af myndigheder, organisationer og frivillige, der håndterer kriser, katastrofer og samfundsmæssige nødsituationer.

I den politiske aftale anerkendes civilsamfundet som en vigtig ressource og medspiller i forhold til at styrke samfundssikkerheden, og der nævnes udsatte grupper, som en målgruppe beredskabet skal have særligt fokus på. Begge dele er noget, Røde Kors har arbejdet for.

FRIVILLIGE SKAL VÆRE FORBEREDT

I dag står psykosocial støtte højere på dagsordenen end nogensinde før, og der er forventninger i befolkningen til, at det nationale beredskab kan imødekomme også mentale behov i krisesituationer. Den psykosociale støtte er for eksempel støtte og samtalegrupper og handler meget om nærvær og fællesskab.

Andreas Hagedorn Krogh, lektor på Forsvarsakademiet med ekspertise i civilsamfundets samarbejde med myndighederne, er ikke i tvivl om, at mental sundhed er blevet et afgørende element i et velfungerende beredskab.

Han efterspørger en klar ramme og målrettet træning for at sikre, at frivillige kan yde effektiv psykosocial støtte. “Hvis vi skal gøre det her rigtigt, må vi sikre, at indsatsen er bæredygtig både for dem, der modtager støtten, og for de frivillige selv,” siger Andreas Hagedorn Krogh.

TRYGHED ER AFGØRENDE

For mange er den psykosociale støtte i krisesituationer er afgørende: “De fleste mennesker har ikke brug for en krisepsykolog lige med det samme,” forklarer Louise Lindal, der er konsulent for mental trivsel og psykosocial støtte i Røde Kors’ psykosociale team.

“De har brug for et medmenneske, der kan skabe tryghed, ro og omsorg i en overvældende situation.”

”Efter skyderiet i indkøbscentret Fields på Amager i 2022 har der været stor debat om, hvorvidt mennesker fik tilstrækkelig psykosocial hjælp,” siger Louise Lindal.

”Vi kan se, at der ofte er en kløft mellem behovet og det, der bliver tilbudt. Det er netop her, Røde Kors kan være med til at gøre en forskel.”

RØDE KORS HAR ERFARINGEN

”Vi har altid arbejdet med at hjælpe mennesker i krise, og det nationale beredskab er en ny og vigtig arena for os. Men selv om arenaen er ny, er det ikke ny viden, vi skal til at tilegne os,” siger Louise K. Jühne Paulsen, der er beredskabschef i Røde Kors.

”Vores styrke ligger i vores fokus på psykosocial støtte. Det er noget, vi har arbejdet med internationalt i mange år, og som også er kernen i vores sociale arbejde herhjemme. Derfor giver det mening for os at bringe den erfaring i spil i større skala,” siger Louise K. Jühne Paulsen, der betegner Røde Kors-frivilliges udgangspunkt som ’unikt’.

”Vi kan supplere myndighederne, især når det handler om at skabe tryghed og handlekraft hos mennesker i krise. Det er en rolle, vi er klar til at tage på os,” siger Louise K. Jühne Paulsen.

TILLID OG NÆRVÆR I KAOS

Det er Andreas Krogh fra Forsvarsakademiet enig i.

”Frivillige har en unik evne til at skabe tillid og nærvær, som professionelle ofte ikke kan opnå på samme måde. De kan være med til at bygge bro mellem myndighederne og de mennesker, der bliver ramt af en krise,” siger Andreas Krogh.

Han understreger dog, at frivillige skal være godt klædt på til opgaven, både mentalt og fagligt. Det handler om at finde balancen mellem at involvere frivillige i arbejdet med at hjælpe, men gøre det på en måde, så de ikke selv bliver overbelastede og lider overlast,” siger han.

Blandt andet derfor er det stadig vigtigt med en klar arbejdsfordeling mellem frivillige og professionelle.

”Vi ser os som en støtte til myndighederne, ikke en erstatning. Der er opgaver, som kræver professionel indsats, og vi sikrer, at vores frivillige får træning, så de kan håndtere de opgaver, der er tilpasset deres kompetencer – uden at blive overbelastede,” siger Louise K. Jühne Paulsen:

”Vores frivillige har en helt særlig evne til at nå mennesker, som myndighederne måske ikke altid har adgang til. De har ofte lokal viden og tillid i lokalsamfundene, og det gør dem uvurderlige i en krisesituation.”

mchri@rodekors.dk