mitrodekorsblad.dk

Hvem tager næste vagt?

Det kan være vanskeligt at finde de frivillige, der er nødvendige for at bemande genbrugsbutikker og aktiviteter i alle afdelinger. Flere afdelinger har succes med rekrutteringsfrivillige.

Peter Søndergaard Rasmussen 26. marts 2026

De frivillige er afgørende for, at Røde Kors’ aktiviteter kan fungere i hverdagen. Og der skal være nok af dem. Når der mangler frivillige på bestemte vagter eller i bestemte roller, får det konsekvenser. Både for de frivillige, der skal få vagtplaner og aktiviteter til at hænge sammen, og for mennesker i sårbare situationer.

Sådan er hverdagen de steder i Røde Kors, hvor det kan være svært at få besat alle poster, uanset om der er tale om bestyrelser, aktiviteter eller roller som aktivitetsledere. Flere afdelinger har stabil bemanding og rekrutterer løbende, mens andre er mere pressede.

Og skal Røde Kors være endnu mere til stede til for mennesker i sårbare situationer, så kræver det endnu flere dygtige frivillige i fremtiden. Det understreger Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors i Danmark.

“Røde Kors’ styrke er vores frivillige og den indsats, de hver dag yder lokalt i hele landet. Den indsats er fundamentet for alt, hvad vi gør. Men hvis vi også i fremtiden skal kunne hjælpe flere mennesker, så skal vi være flere. Og vi skal kunne noget forskelligt. Derfor arbejder vi med at skabe nye måder at engagere sig på og tilbyde nye frivillig-opgaver,” siger Marie Louise Gotholdt med henvisning til nye typer frivillige, der arbejder med kommunikation, IT og rekruttering.

Med blandt andet en storbutik og byggegenbrug har Holstebro-formand Britt Sandvad brug for mange frivillige. Det hjælper tre rekrutteringsfrivillige blandt andet med

Med blandt andet en storbutik og byggegenbrug har Holstebro-formand Britt Sandvad brug for mange frivillige. Det hjælper tre rekrutteringsfrivillige blandt andet med

Mangel med konsekvenser

I Holstebro oplever formand Britt Sandvad, at mangel på frivillige kan få meget konkrete følger.

“Der kan jo være aktiviteter, der delvist må lukkes ned, der kan være vagter, der ikke bliver besat, og det betyder jo, at der er nogle brugere, der ikke får den hjælp, som de gerne vil have og har behov for,” siger hun.

Hun peger også på, at presset ofte rammer dem, der står med ansvaret for at holde en aktivitet kørende. Når der mangler hænder, kan frustration og afmagt vokse hos aktivitetsledere, som i forvejen har meget at holde sammen på.

”Aktivitetslederne kan være tæt på at give op. Det kan blive en lidt ond mental spiral.”

Rekruttering som fast funktion – og som et håndværk

Afdelingen i Holstebro har valgt at have rekrutteringsfrivillige, og man er oppe på hele tre af slagsen. Ifølge Britt Sandvad gør det en mærkbar forskel, at nogen har fokus på rekrutteringsopgaven og metoderne, så aktivitetslederne ikke står alene med at finde nye.

“Det er typisk ikke aktivitetsledernes yndlingsopgave at rekruttere,” siger hun, og peger på, at et rekrutteringsteam både kan give overblik over kanaler og målgrupper og aflaste bestyrelse og aktivitetsledere.

Med et rekrutteringsteam kan indsatsen målrettes mere, mener hun.

“Aktivitetsledere og bestyrelsen havde ikke altid overblik over, hvad de bedste kanaler og metoder var og måske heller ikke den nødvendige tid. Via landskontoret får de rekrutteringsfrivillige hjælp til, hvordan man løser opgaven bedst, afhængig af om det nu er til genbrug eller til nørklerne. Det vil jo typisk være gennem forskellige metoder og kanaler."

Frivillig med stor erfaring

Også i Solrød-Greve er rekruttering blevet sat i system med rekrutteringsfrivillige. Her er rekrutteringsfrivillig og bestyrelsesmedlem Hanne Pihl gået til opgaven med sin professionelle erfaring i ryggen. Hun arbejder til daglig med lederrekruttering, men hun oplever alligevel, at frivilligområdet er vanskeligere end jobmarkedet.

Derfor insisterer hun på målretning. Når afdelingen laver generelle opslag efter frivillige, giver det ifølge hende sjældent den store gevinst. Men når man bliver konkret om opgaven, kravene og tidsrammen, ændrer billedet sig.

“Man er nødt til at være ekstremt målrettet, og man er nødt til at finde ud af, hvad der er attraktivt i præcis den her rolle som frivillig,” siger Hanne, og understreger, at det skal være tydeligt, “hvad opgaven er, og hvad det er, vi søger.”

Hun peger også på tempo som en overset succesfaktor. Jo hurtigere man får taget kontakt, jo større er chancen for, at interessen ikke når at fordampe. Derfor er målet ikke bare flere henvendelser, men flere af de rigtige henvendelser, og en indgang til frivilligheden, der er enkel fra første kontakt til første opgave.

Fleksibilitet i opgaverne

Hanne Pihl oplever, at en del gerne vil hjælpe, men ikke nødvendigvis på faste vagter uge efter uge.

Derfor arbejder man i Solrød-Greve med at opbygge en gruppe frivillige, der kan springe til, når der opstår huller i planen - en slags “fleksfrivillige” - og de kan glædeligt se, at der er en del, der vil. Det kan være en måde at få flere med, også dem der ikke kan love det samme hver uge, men som gerne vil give en hånd, når det passer ind.

Og netop fleksibiliteten er en pointe i sig selv. Med Parat har Røde Kors fx introduceret en ny mulighed for at engagere sig - helt kort og bare til en enkelt opgave, hvis det er det, man foretrækker. Og arbejdet i bestyrelse og aktiviteter kan måske også organiseres, så man deles mere om opgaverne og flere dermed har tid og lyst til at byde sig til, siger Marie-Louise Gotholdt.

”Vi arbejder på at skabe muligheder for, at flere kan engagere sig. Man skal gerne kunne bidrage, når man kan, og på den måde der passer ind i ens liv. Måske skal flere dele aktivitetslederrollen, eller nogen får lov at udføre deres frivillige arbejde på nogle skæve tidspunkter. Vi må være klar til at tilpasse os for at tiltrække flere og styrke hele Røde Kors’ indsats,” siger hun.

GODE RÅD TIL REKRUTTERING

Find en rekrutteringsfrivillig

30 afdelinger har mindst en rekrutteringsfrivillig. De kan hjælpe på flere måder. Enten ved at gribe de digitale henvendelser, som kommer ind via annoncer, målrette annoncering, opslag og andre rekrutteringsindsatser og sparre med bestyrelse og aktivitetsledere.

Vælg din rekrutteringsmetode

Annoncering og netværk kan begge være effektive. Annoncering når bredt via lokale medier, opslag og sociale medier, mens netværk ofte giver et mere kvalificeret match. Vælg metode bevidst – og kombiner dem gerne.

Tal om netværksrekruttering

De fleste nye frivillige kommer via nogen, de kender. Tal åbent om rekruttering i aktiviteter og bestyrelser, og opfordr frivillige til at invitere venner, familie eller kolleger med. Det kan være grænseoverskridende at spørge, men de fleste tager positivt imod at blive inviteret ind i et meningsfuldt fællesskab som Røde Kors.

Vær målrettet

Vær tydelig om, hvem I søger, og hvad opgaven indebærer. Konkrete opgaver, realistisk tidsforbrug og klare rammer gør det lettere for nye frivillige at sige ja. Tænk også den anden vej rundt – hvis nogle i netværket gerne vil være frivillig, er der helt sikkert en rolle eller aktivitet, der passer til vedkommende.

Brug tilbuddene

Røde Kors tilbyder støtte til rekruttering – landskontorets rekrutteringsteam afvikler kurser og workshops, og på Mit Røde Kors findes der inspiration og materiale, der kan styrke den lokale rekrutteringsindsats.

Del historien

Del historien med venner og familie via mail eller sociale medier,og hjælp med at sprede Røde Kors’ budskaber