Hjælp til ofre efter terrorangreb

Flere end 260 mistede livet i Sri Lankas hovedstad, Colombo, den påske. En dansk familie mistede tre børn, og frygten spredte sig hurtigt i byen.

Ea Suzanne Akasha, en erfaren krisepsykolog og psykosocial delegat i Røde Kors, stod tre timer efter påskebombningerne på Sri Lanka i Kastrup Lufthavn, klar til at tage afsted for at håndtere de psykosociale behov efter bombningerne.

”Vi fløj derned med Forsvarets Challenger, og allerede undervejs begyndte vi at forberede os. Vi kortlagde, hvad der var sket, hvilke behov der kunne opstå, og hvad vi ville skrive i de informationsmaterialer, vi skulle dele ud,” fortæller Ea.

Døde i ruinerne

I Colombo var første skridt kontakten til Sri Lankas Røde Kors og de lokale myndigheder.

”Vi var heldige, at jeg kendte generalsekretæren for Sri Lankas Røde Kors fra tidligere. Det gjorde det lettere at komme i gang med at arbejde sammen om de psykosociale indsatser,” siger Ea.

Med formaliteterne på plads måtte Ea ud at se til dem, der var med til oprydningen efter bombningerne.

”De frivillige var meget unge, mange kun 17-18 år, og de havde udført opgaver, som ingen burde stå med alene, som fx at håndtere ligdele. Det var klart, at de var chokerede,” fortæller hun.

De unge frivillige fra Sri Lankas Røde Kors var blandt de første på stedet efter bombningerne, og de blev kastet ud i opgaver, der ville være svære selv for erfarne beredskabsfolk. De gik ind i kirker og hoteller, hvor murbrokker, glas og døde lå side om side. De hjalp med at samle dele af lig og døde mennesker i forskellige forfatninger, mens røgen stadig hang i luften, og frygten for flere angreb lurede i baggrunden.

I små grupper i omkring 20 lokale afdelinger gav Ea dem redskaber til at håndtere deres oplevelser.

Tryghed efter chok

”Vi startede altid med at skabe en tryg stemning – small talk, håndtryk, og så lidt bevægelse for at løsne op. Derefter arbejdede vi med at normalisere deres reaktioner. De havde gjort deres bedste under nogle ekstremt svære forhold, og det skulle de også forstå,” siger Ea.

En anden vigtig opgave blev oprettelsen af et kontaktpunkt i lufthavnen. Et bord ved indgangen til den fyldte afgangshal markeret med det velkendte Røde Kors, hvor man kunne finde informationer, og hvor frivillige og medarbejdere var klar til at hjælpe mennesker på flugt – både fra katastrofens epicenter og fra deres egne følelser af angst og desorientering.

For Ea var det afgørende at skabe ro og tryghed i en meget kaotisk situation.

”Noget af det vigtigste, vi kan give i sådan en situation, er nærvær og små, praktiske redskaber. Vi delte også foldere med information om, hvordan man kan tage sig af sig selv og sine nærmeste efter en katastrofe,” siger Ea.

Men hendes arbejde var ikke kun rettet mod turisterne og de frivillige. Sammen med en psykolog fra det danske forsvar holdt hun også oplæg og individuelle samtaler for ambassadens personale, der selv var påvirkede af de usikre forhold.

”Den psykologiske tryghed er lige så vigtig som den fysiske. Når folk føler sig set og hørt, kan de begynde at slappe af. Det er ofte det første skridt mod at håndtere de svære følelser,” siger Ea.

”Det var intenst og udfordrende, men også meningsfuldt. Mennesker i krise har brug for at vide, at de ikke står alene, og det er præcis det, vi i Røde Kors forsøger at gøre,” siger Ea.