FARVEL TIL CENTER JELLING

Den frivillige

”VI BLIVER HER, TIL DEN SIDSTE BEBOER ER REJST”

”Jeg er frivillig på Center Jelling i vores læsegruppe, hvor der kommer glade børn og forældre, der bakker op. Den glæde og det engagement, de lægger for dagen, er helt ubeskrivelig. Man går glad derfra som frivillig, og man får meget glæde af at være sammen med beboerne.

Jeg er meget ked af, at man vil lukke centeret og dermed fjerne dette trygge sted for en sårbar gruppe mennesker. Selv om asylcentret blot er et midlertidigt hjem for beboerne, så lever vi sammen side og side. Vi mødes i skolen, vi mødes i Brugsen, og børnene går til fodbold sammen.

Vi er 75 frivillige på centret, der tilsammen står for 15 forskellige aktiviteter om ugen, nogle for børn og nogle for voksne. Vi kan ikke undgå at være berørte af situationen. Men vi tog hurtigt beslutningen om at fortsætte ufortrødent med aktiviteterne, lige til den sidste beboer er rejst.

Vi tænker mest på beboernes ve og vel, men der er ingen tvivl om, at det også kommer til at berøre os frivillige. Mange har været frivillige i mange år, og det bringer glæde, at kunne være med til at gøre en forskel. Jeg kan personligt sige, at det for mig har bevirket en større sammenhængskraft at være frivillig på Center Jelling. Og som frivillige på et asylcenter får vi alle tilegnet os nye kompetencer, som kan bruges i andre sammenhænge. Både på det menneskelige og faglige plan.”

Præsten

”I JELLING HAR VI LØFTET MENNESKER SAMMEN”

”Min første reaktion efter nyheden om den kommende lukning var, at jeg virkelig undrede mig. Centeret ligger rigtig godt, midt i landet og midt i en by, hvilket har haft en afgørende positiv værdi for asylansøgerne, der har følt sig værdigt modtaget.

Jeg synes, at der i Jelling har været en fælles indstilling om det medmenneskelige. En stemning af, at vi har været sammen om at løfte en gruppe mennesker, der bor hos os en tid. Uanset hvor længe asylansøgerne blev i byen, tror jeg mange af dem har kunnet rejse videre med en følelse af, at de er blevet set på som ligeværdige beboere i byen.

Jeg har aldrig hørt nogen sige, at de gerne ville undvære centeret. Tværtimod er der mange, der nu giver udtryk for, at de gerne vil beholde det. Det har været noget ganske særligt, at der i Jelling synes at være er en fælles grundholdning om, at man ønsker en værdig og fredelig sameksistens.

Det har været meget positivt at være vidne til, og det bliver et stort tab for mange, når asylcenteret lukker.”

Asylchefen

”ERFARINGERNE BLIVER BRAGT VIDERE”

”Røde Kors asylafdeling har gennem mere end 40 år åbnet og lukket centre i takt med antallet af asylansøgere. Men aldrig tidligere har vi været vidne til, at myndighederne valgte at lukke et center, der var så veldrevet og integreret i det lokale samfund.

Derfor er det meget svært at bære, at beslutningen tilsyneladende står fast.

Vi vil alle gøre vores bedste for, at flytningen til andre centre sker så nænsomt som muligt for de mange asylansøgere, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at de mange erfaringer fra det dygtige personale bliver bragt videre til de steder, hvor asylansøgerne skal opholde sig efter udgangen af februar.

Vi mødes med Udlændingestyrelsen for at sikre at der tages hensyn til de mest sårbare beboere, når flytningerne sker.

Jeg er imponeret og glad for det enorme engagement som både lokale, frivillige, beboere og personale har lagt i forsøget på at omgøre beslutningen. Fra centralt hold har vi også arbejdet for at få beslutningen ændret. På trods af de mange indsatser, må vi desværre erkende, at centret står til lukning.”

Eksperten

”VI MISTER DANMARKS BEDST FUNGERENDE NABOSKAB”

”En lukning af lige netop Center Jelling er af flere grunde en uklog beslutning. Vi taler om et center, som hen over mere end tre årtier nu har fået viklet sig godt og grundigt ind i det omgivende bysamfund, og omvendt.

Faktisk er det i dag ikke længere let at fastslå, hvem der er blevet ”integreret” ind i hvad – er det asylcentret, der med tiden er blevet integreret i byen, eller er det bysamfundet, der langsomt er blevet integreret i selve asylcenterområdet, og over tid nu for eksempel har placeret mange af sine egne institutioner der?

Som migrationsforsker har jeg gennem årene undersøgt lokale asylcenter-naboskaber også andre steder i landet, og den Udprægede sammenvævning mellem by og asylcenter, som vi ser i Jelling, er ganske enkelt uden sidestykke.

For i Jelling er center og by i dag blevet så sammenflettet, at det vil blive umådeligt vanskeligt at ”filtre ud” igen. Og hele Danmark mister det sted, vi alle kunne kigge hen mod for at blive klogere på alt det, vi som samfund – når det vedrører integration – burde gøre mere af, og ikke mindre af. 

Skolelederen

”VI HAR SKABT EN GOD HVERDAG FOR BØRNENE”

”Vi har haft et rigtig godt og velfungerende samarbejde med Røde Kors’ Center Jelling. Begge parter har lagt sig i selen for, at børnene fra asylcenteret skal have en god hverdag med skole og fritidsaktiviteter, hvor de oplever sig som en del af fællesskabet i deres lokalmiljø.

Det kræver noget ekstra i forhold til kommunikationen at få børn med en anden kulturel baggrund til at deltage i de sociale arrangementer, der kan være på en skole. På Bredagerskolen har vi mange traditioner og vores samarbejdspartner på Center Jelling har været virkelig fantastisk til at støtte op om, at børn og familier fra Røde Kors har været en del af skolens liv. Konkret kan det handle om alt muligt – lige fra at få skaffet udklædningstøj til fastelavn, og til at hjælpe med at komme til skolefesten.

Samarbejdet har været præget af stort engagement, og det har givet alle skolens børn rigtig mange gode oplevelser.”

Naboen

”FÆLLESSKAB NÅR DET ER BEDST”

”Jeg har boet i Jelling siden 1999 og har altid oplevet asylcenteret som en helt naturlig del af byen i alle årene. Jeg har personligt oplevet asylansøgernes smittende glæde ved at spille fodbold som frivillig træner.

Jeg har glædeligt og trygt afleveret mine børn i stordagplejen Antons Lade midt i asylcentret.

Jeg har som idrætskonsulent oplevet, hvordan asylansøgerne har deltaget side om side med lokale danskere til Idræt i dagtimerne i hallen.

Og jeg har nu som underviser på lærer- og pædagogseminariet (og nabo til asylcentret) nydt at spise, grine og synge sammen med asylcenterets beboere til blandt andet Danmark Spiser Sammen. Fællesskab på tværs af nationaliteter når det er bedst.

Jeg tror ikke, man kan finde et bedre naboskab mellem et asylcenter og en lokalbefolkning andre steder.”