Et midlertidigt hjem for hjemløse

På opslagstavlen hænger der breve med sirlig skråskrift og hilsner som: “Der kom to sygeplejersker som mente jeg skulle på pitstop og det var sku lige det mirakkel jeg havde brug (for).”

Personerne bag brevene har helt almindelige navne. Fælles for dem er dog, at de har været i en ualmindelig situation. Brevene hænger således på en opslagstavle i entreen til Pitstop, som er Røde Kors’ omsorgscenter i Aarhus. Her får hjemløse, der har problemer med helbredet, en pause til at komme sig. En af dem er Costel, som kommer gående med støtte fra en krykke og et stort smil. Han bevæger sig energisk, men gangen er pilskæv. For få uger siden fik han en ny hofte.

Costel finder de orangeternede sutsko af filt. Han er den eneste, der bruger sutskoene, som han efterlod, sidst han var på Pitstop. For omsorgscenteret er ikke et fast sted at bo. Her er otte værelser, og brugerne er her i gennemsnit to til tre uger. Det betyder, at Costel skal afsted igen om en uges tid.

“Jeg ville da gerne blive boende her, for det er lidt ligesom et hjem og en familie, men jeg ved godt, at det ikke er en mulighed,” siger han.

Hjemløs pga. dårlig hofte

Det er tredje gang, at 48-årige Costel er på Pitstop. For et år siden begyndte hans hofte at gøre ondt, og til sidst mistede han sit arbejde med at pakke pålæg. Efter fire måneder uden løn kunne han ikke betale husleje og endte på gaden.

“Det var virkelig hårdt for mig. Jeg slukkede min telefon, og i to dage talte jeg ikke med nogen,” fortæller han.

Costel understreger flere gange, at han ikke “gik ned”, for det nytter jo ikke noget. Men det muntre glimt i øjnene afløses for en kort stund af et alvorligt udtryk. Costel overnattede på forskellige shelters i månedsvis. Selv om hoften gjorde ondt, udskød han tanken om operation, fordi han ikke havde et sted at være, når han blev udskrevet. Til sidst var det en af sygeplejerskerne på Pitstop, som fik hjulpet de endelige undersøgelser igennem, så Costel blev udredt og sidenhen opereret. Efter operationen kom Costel til Pitstop, hvor han fik hjælp til at håndtere medicinen og plads til at komme sig.

“Her er roligt, jeg kan få hjælp. Jeg har fået noget tøj. Her er vaskemaskine, tv og internet.”

Og fremtidsplanen er klar. Costels gamle arbejde har ringet og tilbudt ham at komme tilbage. Han ved, at han ikke kan arbejde så mange timer, men efter cirka to måneder burde han have penge nok til at kunne leje et værelse.

14 dages ro giver resultater

En lille sort hund dukker op. Det er Alfred. Han tilhører en af de ansatte, men er med på job i dag, fordi Costel er helt vild med ham. De to forsvinder ud ad døren for at trække frisk luft i rygeskuret. Costel er en typisk bruger på omsorgscenteret, hvor mange kommer for at samle kræfter efter en indlæggelse, og hvor alternativet er en udskrivelse til gaden. Andre brugere kommer, fordi de snart skal opereres, men fx først skal have styr på et rusmiddelmisbrug.

På Pitstop får brugerne hjælp og pleje af de to ansatte sygeplejersker og den daglige leder. Stedet er bemandet alle hverdage fra 8-19, og i weekenden er der en nødlinje. Karen Elisabeth Vestergaard er daglig leder af Pitstop:

“Vi tilbyder ro, restitution og omsorg til syge mennesker, så de kan komme sig. Det gør de bedst ved at slappe af og få skuldrene ned. Det er enormt stressende at bo på gaden.”

Det er Aarhus kommune, som finansierer Pitstop. Og selvom Karen Elisabeth Vestergaard er mest stolt af den forskel, som de gør for den enkelte borger, så viser et studie fra 2017, at omsorgscentret i gennemsnit også sparer det offentlige for 80.000 kr. pr. borger.

“Vi undgår mange kuldsejlede behandlingsforløb og imødegår genindlæggelser. Det er fantastisk, hvad man kan opnå på bare 14 dage med relativt begrænsede midler.”

Pause fra alkohol

Udenfor i det overdækkede rygeskur sidder Brian. Det er fjerde gang på lidt over et år, at han er på Pitstop.

“Man kan sige, at det er lidt overdrevet brug,” siger han og klukker inde bag skægget.

“Men nogle gange går det i hårdknude. Så er det rart nok at have et sted, hvor man lige kan bremse helt op og så starte på en frisk igen.”

Det er alkoholen, den er gal med. Og så er der også lidt psykiske problemer. Brian var 19 år gammel, da han blev indlagt på psykiatrisk første gang. Siden da er det gået op og ned. Han arbejdede som maler, indtil han var 42 år gammel, og så fik han førtidspension. I dag er han 58 år.

Brian kan godt holde pause fra alkoholen. Sidst varede det faktisk i fem måneder, men for en måneds tid siden faldt han i igen.

“Faktisk sprang jeg i, man falder ikke,” siger Brian.

Nu har han lige været på psykiatrisk afdeling igen, er på aftrapningspiller og antabus. Derfor er Brian lige nu på Pitstop. Modsat flere af de andre brugere har Brian en lejlighed, som han kan tage hjem til. Men når han for alvor tænker, at det er på tide at bremse helt op, nytter det ikke at tage hjem.

“Det er for nemt at ringe til Wolt eller Rema og få leveret øl, når jeg sidder derhjemme,” forklarer han.

Og så er der det med roen og restitutionen. Det er det bedste ved at være på Pitstop.

“Jeg laver sgu ikke så meget, når jeg er her. Jeg sover meget. Man ligger godt i sengen. Og så sidder jeg her og ryger smøger.”

Han hoster. Det hører med, når man ryger 30 om dagen. Brian bliver kun en uges tid på Pitstop. Der skal også vandes blomster derhjemme. Hans mål er at holde endnu en lang pause fra alkoholen.

“Jeg satser ikke på, at jeg skal komme igen om fire måneder. Det er jo ikke et sted, man skal opholde sig. Men der er jo ikke andre tilbud som det her, så jeg kan godt forstå, at man vil lave nogle flere pladser.”

Menu med bearnaisesovs

Inde i køkkenet er Bo Thalund dukket op. Han er en af de omkring 30 frivillige, som er tilknyttet Pitstop og hjælper med at få hverdagen til at hænge sammen. Hver torsdag fra kl. 15 til 19 køber han fx ind, forbereder aftensmad og snakker med dem, der har lyst.

“Jeg har ofte mødt en slags taknemmelighed og forundring fra brugernes side over, at der er frivillige, som vil komme her og tale med dem,” forklarer Bo.

Costel og den firbenede ven er igen kommet ind. Costel går i gang med at lave mad sammen med en af sygeplejerskerne. Brian har sat sig til rette i sofaen, og Bo stiller sig hen til ham. Udover rygerskuret er køkkenet det mest populære sted, hvis man gerne vil have selskab.

En ny bruger er rykket ind i løbet af eftermiddagen. Han kommer direkte fra hospitalet. Han har brækket en ryghvirvel og er tydeligt påvirket af morfinen. Alligevel har han sat sig i køkkenet for at følge lidt med.

Klokken er seks. Brugere, ansatte og frivillige er bænket omkring bordet med kylling, gulerodssalat, kartofler og bearnaisesovs. Costel har lavet en budding, som står klar i køleskabet.

4 MÅL FOR VORES NATIONALE STRATEGI

I foråret vedtog vi i Røde Kors vores nye samlede nationale strategi. Vi har fire mål.

1. Vi er til stede med frivillighed på velfærdsinstitutioner

Vi vil være på alle landets hospitaler og plejehjem med frivillige patientstøtter og vågere. Vi øger også vores indsatser i fængsler, på bosteder og psykiatriske afdelinger.

2. Vi driver institutioner for særligt udsatte

Vi udvikler nye Røde Kors-tilbud. Institutionerne har alle et fokus på særligt udsatte mennesker som hjemløse, migranter og asylansøgere.

3. Vi har aktiviteter for og med vores målgrupper i alle kommuner

Vi ønsker at samarbejde med alle landets kommuner og at samarbejde mere på tværs af afdelinger, så vi når flere med vores aktiviteter.

4. Vi handler på akutte behov lokalt og nationalt

Vi skal blive endnu bedre til at stå klar, når der opstår en lokal eller national krise. Vi øger fokus på psykisk og fysisk førstehjælp, vores samarbejde med myndighederne og på ad hoc-frivillighed.