Elektronikken vækkes til live i Sorø

”Det her er til Carl!” lyder det, da to møre flyttekasser fyldt med lamper bliver sat forsigtigt på gulvet bag reparationsstationen, hvor Carl allerede sidder med arbejdslyset tændt og den første ”patient” på bordet.

Foran ham står plastikbeholdere med reservedele klemt sammen på hylderne, stumper af ledning ligger klar, skruetrækkere og isoleringsbånd i forskellige farver hænger let tilgængeligt.

”Hvis man kan sætte strøm til det, er det vores afdeling,” slår Carl Petersen fast.

Han er 88 år, og har været frivillig i møbelbutikken, siden den åbnede for godt 10 år siden. Ved siden af sidder Peter Bendix på 75 år.

Butikkens reparationshold består også af Bent og Morten. Hver især møder de fire mænd ind om formiddagen for at tage fat på de donationer, hvor musikken ikke spiller, fatningen ikke virker eller mikroovnen ikke varmer. Ofte når de igennem 12-15 reparationer på en uge.

”Vi kan jo godt lide at komme her,” forklarer Carl. ”Det er jo nogle gode fyre at være sammen med. Og der er jo grænser for, hvor meget af sin tid man kan bruge på at gøre rent derhjemme alligevel.”

Og det er tilmed en ganske god forretning: Det seneste år har butikken solgt elektronik for 150.000 kroner, og er således på andenpladsen i butikkens kærlige konkurrence om, hvilken afdeling der kan sælge for mest. At møbelafdelingen er på førstepladsen, tager Carl og Peter ikke så tungt. En teaktræsreol kan sælges for langt mere end en airfryer – også selvom der hænger håndskrevne noter på de ledige hyldecentimeter, hvor kunder efterlyser elektronikvarer, de går og drømmer om.

Sammen ved arbejdsbordet
Den er næsten ikke til at se mellem skruetrækkere, sakse og svensknøgler, men ikke desto mindre er radioen til at høre: Tysk schlager strømmer ud af højtaleren.

Musikken bliver tændt, når Carl møder ind - altid lidt tidligere end sine frivillige kolleger: ”Jeg skal jo gerne nå at have kaffen klar til de andre, når de kommer”, indskyder Carl.

”Ja, Carl og jeg deler i hvert fald ikke musiksmag,” lyder det fra Peter. ”Men jeg har faktisk vænnet mig til det. Nu savner jeg det næsten, hvis ikke det er der. Og det er ret utroligt, at man kan komme til at savne schlager-musik.”

For Peter begynder arbejdsdagen ofte med en runde i butikkens elafdeling for at se, hvad der er røget af hylderne. Så ved han, hvad han skal kigge efter på lageret. Herefter begynder arbejdet og små fire timer i hinandens selskab, mens der bliver nørklet ved hvert sit bord.

”Det er ikke de mest dybsindige samtaler vi har, for vi sidder jo og koncentrerer os,” siger Peter. ”Men alligevel er det meget socialt. Jeg er da ikke sikker på, at jeg ville komme to dage om ugen, hvis ikke det var for Carl. Vi har det godt.”